William Platz

SPIN, PUPPET, SPIN: AT TEGNE FREMMEDGØRELSE

Det engelske term life studio refererer til et atelier, hvor nøgne modeller poserer for kunstneren. Dette er et excentrisk sted, og denne udstilling er fyldt med excentriske karakterer. De tegninger og fotografier der har været anvendt i researchen, og de endelige værker, er alle skabt af forskellige forankrede mannequiner i et life studio. Hver mannequins akavede gestik; hvordan den stikker, trækker eller vrider sig, understreger arbejdets uortodokse strategi. Mannequinerne vil derved belyse den idiosynkrasi, fremmedgørelse og de funktionsfejl, der typisk kommer til udtryk og observeres i et life studios private sfære. Denne forskning er en reaktion på E.T.A Hoffmanns arbejde (’’Spin, puppet, spin’’) og George Méliès’ dukke/kunst-hybrid udstillinger; The Puppet Master horror franchise og mannequinfiguren af Gustave Courbet. Mannequiner er ikke fremmede i life studio’et. Selvom de typisk var gemt i kunstnerens proces, og væk fra offentlighedens skue, var de almindeligt inventar indtil det 20. århundrede. Denne udstilling fremmedgør kunstnere og levende modeller fra tegnekunsten og inviterer mannequiner til at skabe billedet.

Biografi

Dr. William Platz er leder af afdelingen for Fine Art på Queensland College of Art, Griffith University. Han er også koordinator for tegneafdelingen, og medkoordinator for tegneforskningsprojektet Drawing International Griffith (DIG). Dr. Platz er amerikansk-australsk og har færdiggjort både sin bachelor og master grad i New York og sin ph.d. i Brisbane, Australien.